Sådan sikrer du dig mod brand udendørs

Uanset, om du vil afbrænde et lille bål i bålfadet på terrassen, eller om du er ved at klargøre til afbrænding af frøgræsmarker eller noget midt i mellem, gælder der nogle regler for afbrændingen.

Der er stor forskel på hvad og hvordan du må afbrænde - afhængigt af formålet med afbrændingen, og om afbrændingen foretages af dig som privatperson eller i forbindelse med skov-, gartneri- eller landbrugsdrift.

Sørg for at undersøge hvilke regler der gælder for dig, hvis du ønsker at foretage afbrænding af et bål eller andet.

Regler for afbrænding

Vær opmærksom på, at det er ulovligt at foretage afbrænding, som er i strid med reglerne.

Husk også på, at du selv bærer ansvaret, hvis noget går galt. Så følg reglerne - de er der jo trods alt for at sikre, at afbrænding kan ske på god og forsvarlig vis. 

5 Gode råd til det sikre bål

Du må ikke brænde haveaffald af i Slagelse Kommune - ifølge affaldsbekendtgørelsen. Dog må du brænde haveaffald af Sankt Hans aften.

Grillsæsonen er årsag til mange udrykninger for brandvæsenet og flere brandsårspatienter til landets brandsårsafdelinger. Ulykkerne kan undgås ved at være påpasselig, når du tænder op i grillen.

Ulykkerne opstår typisk ved, at grillen er placeret for tæt på materialer, der nemt kan brænde, ved forkert optænding, eller ved at aske og gløder ikke er slukket ordentligt, når de bliver smidt ud.

Undgå skader

• Anbring grillen i god afstand fra materialer, der nemt kan brænde, som f.eks. stråtag, legehus, lyng og lign. Det kan være tilladt at grille på åbne altaner, men tjek ordensregler og vedtægter i din beboerforening, før du tænder.
• Tænd grillen med en elektrisk grilltænder, papir eller optændingsblokke. Benyt aldrig benzin eller sprit til optænding.
• Rester af gløder og aske skal opbevares i en beholder, som ikke kan brænde.
• Grillen skal håndteres med omtanke, så hold særligt øje med små børn i nærheden af grillen og vis hensyn til naboer, der kan blive generet af røgen.
• Husk vand til slukning, hvis ilden kommer ud af kontrol, eller hvis nogen bliver forbrændt.

Hvis uheldet er ude skal du

• Ringe til 1-1-2, hvis der opstår brand
• Ved lettere forbrænding - skyl med køligt vand til smerterne er væk
• Ved sværere forbrændinger - skyl med køligt vand og ring 1-1-2

Læs flere gode råd før du griller på Beredskabsstyrelsens hjemmeside, hvor man finder både Beredskabsstyrelsens grilltema og Beredskabsstyrelsens folder "Grill, bål og ukrudtsbrænder".

Beredskabsstyrelsen

Ukrudtsbrænderen er et effektivt redskab til at bekæmpe ukrudt, men pas på at du ikke brænder andet end ukrudt af!

Hvert år kommer mennesker til skade og mange brande opstår, på grund af forkert brug af ukrudtsbrænderen.

Det kan du undgå ved at sætte dig godt ind i, hvordan den bruges sikkert og korrekt, før du tager den i brug. 

Undgå ulykker med brænderen

Beredskabsstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen giver i fællesskab fem gode råd til sikker og korrekt brug af ukrudtsbrændere:

1. Ukrudt skal svitses

Ukrudtet skal ikke brændes væk – men kun have flammebehandling i meget kort tid.
Når det svitses, ødelægges cellevæggene i bladene, og planten dør i løbet af få dage. Flerårigt ukrudt, græsser og planter med et stort rodnet skal have turen flere gange.
Man bør behandle anden gang allerede fire dage efter første behandling.

Det er bedst at flammebehandle om foråret og sent om efteråret.

2. Fugtig jord og stille vejr

Brug ikke brænderen i tørkeperioder og i blæsevejr.

Brug kun ukrudtsbrænder, når planterne og jorden er fugtig.
Vand eventuelt området først. Sørg for at have brandslukningsudstyr i nærheden.
Det kan være en fyldt vandkande, en spand vand eller en pulverslukker.

3. Hold afstand

Sørg for god afstand til bunker af tørre blade og andet let antændeligt materiale, eller fjern det først.

Brug ikke brænderen nær bygninger, buske og biler, og lad altid flammen pege væk fra disse genstande.

Hold øje med flammen hele tiden og forlad aldrig en tændt brænder.

Lad ikke børn eller husdyr komme i nærheden af en tændt eller varm brænder.

4. Tjek for gløder

Efterlad ikke gløder eller ulmende planterester.

Efterlad ikke en varm brænder i nærheden af brandbare ting.

Tjek de flammebehandlede områder et par gange, når du er færdig med arbejdet.

Uforsvarlig omgang med ild kan straffes med bøde efter beredskabsloven.

Når du er færdig med at bruge ukrudtsbrænderen, bør du afmontere gasflaske eller gasdåse.

5. Korrekt mærkning

Ukrudtsbrændere skal være DG-godkendte og have et DG-mærke, når de forhandles i Danmark. Så hold øje med mærkaterne.

Skylanterne - Også kendt som rispapirs lamper

Det smukke syn af skylanterner, som stiger mod himlen, står ikke mål med den brandrisiko, som opsendelse af lamperne udgør. Trafik- og Byggestyrelsen har konkluderet, at skylanterner, der også er kendt som rispapirs lamper per definition skal betragtes som ubemandede friballoner af kategorien ”let”. Det betyder, at brugen af lanterner er reguleret af en EU-forordning, og derfor ikke må opsendes uden tilladelse fra Trafik- og Byggestyrelsen.

Opsendelse af skylanterner kræver tilladelse

Skylanterner betragtes som "ubemandede friballoner" af kategorien "let", og må derfor ikke opsendes uden tilladelse fra Trafikstyrelsen. Opsendelsen af skylanterner uden tilladelse udgør en overtrædelse af luftfartsloven og er dermed strafbar.
Du må derfor kun sende skylanterner/rispapirlamper op i luften, hvis du har fået tilladelse fra Trafik- og Byggestyrelsen.

Du kan ansøge og læse mere på trafikstyrelsens hjemmeside omkring skylanterne i linket nedenfor:

Ansøg og læs mere om skylanterner hos Trafikstyrelsen

Hvis du skal arrangere Sankt Hans bål, skal du huske at placere bålet på sikker afstand af bygninger, let antændelig bevoksning og større brandfarlige oplag.

Overhold derfor nedenstående afstandsreglerne som er fastsat ved lov.

Afstandsregler

Sankt Hans bålet skal være placeret i en afstand af mindst:

• 30 meter fra bygninger med hårdt tag
• 60 meter fra letantændelige markafgrøder
• 200 meter fra stråtækte huse, nåletræsbevoksning m.v. og brandfarlige oplag m.v.

Sådan gør du

Opbygning

• Husk at du skal have lov af grundejeren, til at bruge arealet, hvor bålet skal placeres.
• Brug kun rent træ. Du må ikke anvende trykimprægneret eller malet træ eller affald.
• Sørg for at materialet i dit bål er så tørt som muligt.
• Byg omhyggeligt op så bålet ikke vælter under afbrændingen.
• Byg et lille bål i bålet (kernen), af sammenkrøllet avis, tørt kvas og grene, hvor der tændes op.

Optænding

• Brug aldrig benzin, sprit eller lignende ved optænding.
• Du må ikke tænde bålet, hvis det blæser kraftigt (Hård vind over 10,8 m/s)
• HUSK dyrene! - du skal sikre dig, at der ikke er dyr der har taget ophold i dit bål.
• Brug gerne en ukrudtsbrænder eller en fakkel til optænding.

Slukning

• Forlad IKKE bålet før det er HELT slukket.

Kræver ikke tilladelse

Afbrænding af Sankt Hans bål kræver ikke tilladelse fra Beredskabet i Slagelse Kommune og skal heller ikke anmeldes.

Såfremt vejrforholdende gør det særlig farligt at afbrænde, kan Beredskabet dog udstede afbrændingsforbud. I så fald vil dette blive varslet på Slagelse og Sorø Kommuners hjemmesider og i dagspressen.

Hvert år tilkaldes brandvæsenet til at slukke hundredevis af markbrande. Du kan reducere risikoen for markbrande ved at træffe forholdsregler før og under høstarbejdet – og være forberedt, hvis uheldet skulle være ude.

Følg disse simple forholdsregler:

 Før høstarbejdet

• Sørg for at maskinen er vedligeholdt – smør maskindele, efterse remme, kontrollér køler og kølerslange, efterse det elektriske system, tjek bremser og lejer, udskift tærede og slidte dele og fjern rustskaller fra udstødningsrør
• Sørg for at slukningsudstyr er på plads og virker. Det kan være en god idé også at medbringe branddaskere/bladriver eller lignende
• Sørg gerne for noget ekstra udstyr ved marken, som evt. kan lave et brandbælte eller slukke en brand
• Tjek Brandfare.dk for risikoen for, at brand kan opstå og spredes

 Under høstarbejdet

• Rengør jævnligt maskinen og rens særligt køleren og udstødningssystemet for støv og avner
• Skærp din opmærksomhed, jo tørrere, varmere og mere blæsende det er
• Giv dig selv og udstyret nogle pauser. Lad ikke den varme maskine stå stille på områder med høj, tør bevoksning eller tæt på andet let antændeligt materiale
• Husk mobiltelefonen til eventuel alarmering
• Undlad tobaksrygning under høstarbejdet

 Hvis uheldet alligevel er ude

1. Bring altid dig selv og andre personer i sikkerhed – hvis muligt, så drej køretøjet mod vinden, så du undgår røg og flammer ved udstigning
2. Ring omgående til brandvæsenet på 1-1-2
3. Hvis det er muligt, så prøv at begrænse eller standse branden uden at udsætte dig selv eller andre for fare:

• • Brug pulverslukker og håndslukkere til brand på maskiner
  • Brug vand til at slukke ild i afgrøder, halm, støv, avner m.v.
  • Lav evt. et brandbælte i afgrøderne umiddelbart uden for brandens rækkevidde, hvis du har forberedt udstyr til dette
  • Tag højde for vinden – ild spreder sig i vindretningen
  • Modtag brandvæsenet – en ”vejlods” vil kunne guide brandvæsenet den hurtigste vej

Vær i øvrigt opmærksom på, at det ikke kun er mejetærskeren, der kan være ”synderen”, men også halmpresseren.

Følg risikoen for brand på Brandfare.dk

På Brandfare.dk finder du et brandfareindeks. Det kan du bruge til at vurdere risikoen for, at der opstår markbrande. Risikoen for brand stiger, når det er tørt, varmt og blæsende.

- Tjek brandfareindekset, inden du høster. Hvis vi er oppe i de orange og røde nuancer, skal du overveje at vente med høstarbejdet – eller i hvert fald være ekstra opmærksom på at undgå, at der opstår brand.

Brande på marker og i maskiner er dyre, tidskrævende og farlige for mennesker og dyr.

 Det nytter noget at træffe sine forholdsregler, også hvis der skulle opstå en brand.

 - Det kan virkelig gøre en stor forskel, hvis man er godt forberedt. Vand fra marksprøjten eller et brandbælte lavet med stubharven kan redde afgrøder og maskiner. 

Foråret og sommeren er højsæson for naturbrande. Fra marts til september rykker de kommunale beredskaber i gennemsnit ud mere end 200 gange om måneden til brande i naturen. Det er over dobbelt så mange udrykninger til naturbrande som i årets øvrige fem måneder.

Det kommer især bag på mange, at naturen kan være så tør i forårsmånederne, hvor vejret stadig kan være meget ustadigt. Men naturbrandene opstår ofte efter en lang vinter, hvor frosten har drænet planterne for vand, og så skal der kun en smule sol til at udtørre naturen.

I foråret er det især aske og cigaretskodder, afbrænding af haveaffald og brug af ukrudtsbrænder, der forårsager naturbrandene. Senere på året er det i højere grad uforsigtighed med grill og bål i naturen, som sender de danske beredskaber på opgaver.

Tjek Brandfare.dk

Det er ikke altid de samme forhold, der hersker forskellige steder i landet. For at skabe et samlet overblik har Beredskabsstyrelsen, Danske Beredskaber, som repræsenterer landets kommunale redningsberedskaber, og Kommunernes Landsforening oprettet en fælles hjemmeside med information om brandfare i naturen, status på afbrændingsforbud og gode råd.

Brandfare.dk

Du må ikke som privatperson ...

• Brænde haveaffald af, undtaget som Sankt Hans bål
• Afbrænde eller forsøge at afbrænde giftige, ikkebrandbare materialer og affald
• Bruge åben ild i naturområder uden ejerens særlige tilladelse
• Henkaste cigaretskodder eller cigaretter, eller andet tobaksaffald
• Henkaste metal- eller glasgenstande, eller andet affald
• Bruge fyrværkeri udenfor den tilladte periode i december/januar.

Lovgivning

Det gælder ifølge afbrændingsbekendtgørelsen altid -  uanset om der er afbrændingsforbud - at:

• Udvis forsigtighed ved enhver afbrænding, optænding, brug af apparater mv. Aktiviteten skal foregå på en sådan måde, at brandfare forebygges eller formindskes, og således at der sikres forsvarlige rednings- og slukningsmuligheder i tilfælde af brand.
• Afbrænding, optænding, brug af apparater mv. skal ske kontrolleret og under passende opsyn, indtil ild og gløder er slukket på en måde, så der ikke er fare for, at der efterfølgende opstår en brand.
• Afbrænding, optænding, brug af apparater mv. må ikke finde sted i hård vind eller derover. Såfremt vinden under afbrændingen ændrer retning eller forøges i styrke, således at der kan opstå brandspredning eller fare for væsentlig ulempe for omgivelserne ved røg, gløder eller aske, skal slukning straks påbegyndes.
• Manglende iagttagelse kan betyde straf- og erstatningsansvar.

I henhold til naturbeskyttelseslovgivningen gælder altid følgende:

• I skove, på udyrkede arealer og på bevoksede klitfredede arealer er det ikke tilladt at tænde bål, bruge kogeapparater eller andre åbne ildsteder, bruge fyrværkeri eller på anden måde skabe risiko for brand, medmindre ejeren har givet tilladelse.
• Tobaksrygning er forbudt i tiden fra 1. marts til 31. oktober på lyngklædte arealer, bevoksede klitarealer, på græsbevokset skovbund, i nåletræsplantager, i unge løvtræs- og nåletræskulturer samt disses umiddelbare nærhed, medmindre ejeren har givet tilladelse.
• Tobaksrygning kan ved skiltning helt forbydes i skoven og i særligt udsatte områder.
• Tilladelse fra en ejer bortfalder, hvis der af beredskabet er indført forbud mod afbrænding m.v. de pågældende steder.