Levende lys
Vinteren er højsæson for brug af hyggelige levende lys. MEN det øger desværre også risikoen markant for brande
Julens mange stearinlys øger risikoen markant for brande. Men med lidt forberedelse og sund fornuft, er det nemt at forebygge julebranden.
Mange juledekorationer, adventskranse og lignende bliver ofte meget tørre i takt med at lyset brænder ned mod selve dekorationen. Det øger risikoen for, at den tørre dekorationen antændes af strålevarmen fra lyset, og så har man pludselig branden.
Branden kan også hurtigt opstå, hvis båndende der holder den ophængte adventskrans brænder over, og adventskransen lander i sofaen eller på anden brandbar overflade.
Sidst men ikke mindst er det vigtigt, ikke at bruge lys af for dårlig kvalitet, da de dels soder utroligt meget og brænder meget ustabilt. Der findes blandt andet eksempler på, at lysets væge brænder over så den brændende væge flyder med den smeltede stearin med i dekoration eller falder ned på gulvtæppet og så har man pludselig en overhængende risiko for brand.
5 effektive råd til at afværge en brand
- Gå aldrig fra tændte stearinlys, og lad ikke børn og dyr være alene med tændte stearinlys.
- Hold pynt og lys ordentligt adskilt.
- Placer lysene stabilt og ikke ved gardiner, i bogreoler eller tæt på andet brandbart materiale.
- Husk røgalarmer, og hav gerne en ildslukker klar til at forhindre en brand i at udvikle sig.
- Sluk dine stearinlys før du falder i søvn på sofaen, og ikke først når du rejser dig for at gå i seng!
HUSK! Ingen stearin lys er helt sikre
Selvslukkende lys er ingen garanti mod brand, men de er mere sikre end almindelige lys. Mange tror at fyrfadslys er helt sikre, men et fyrfadslys kan overtænde, så hele overfladen brænder med en kraftig flamme på 5-15 cm. Det sker typisk, hvis lysene står helt tæt sammen eller i lyslygter, der er lukkede foroven.
Et brandsikker alternativ
Efterhånden findes der mange forskellige ’fyrfadslys’ og ‘stearinlys’, som er med batteri eller genopladelige. De har lysdioder, der blafrer lige så naturtro som et levende lys. De er brandsikre, hyggelige og soder ikke. De fås både i glasstager og som almindelige lys til lysestager og dekorationer. Så behøver du ikke være bange for brandfaren. Det eneste lysene kræver, er en genopladning eller nyt batteri, og så kan julehyggen brede sig - år efter år.
Kender du en som ikke altid er om sig hvad angår brug af åben ild og lys, og måske heller ikke lige har fået anskaffet sig en røgalarm, så er et par pakker af disse lys og en røgalarm eller to, en gave der kan betyde den store forskel.