Specialberedskab
Det særlige beredskab på Storebælt
Tunnelberedskabet
Tunnelberedskabet som indsættes ved uheld i Storebæltstunnelerne består af disse indsatsenheder:
- BaneVejKøretøj (BVK) med brand- og redningspersonel fra St. Korsør (Korsørsiden)
- BaneVejKøretøj (BVK) med brand- og redningspersonel fra Nyborg (Sprogøsiden)
- Assisterende enheder fra St. Slagelse, St. Skælskør, St. Sorø, Hovedstadens Beredskab, Beredskabsstyrelsen Sjælland og Beredskabsstyrelsen Hovedstaden.
Øvelser
Beredskabet holder øvelser flere gange om året i beredskabets øvelsestunnel på RESC i Korsør. Hvert 4. år laver vi fuldskalaøvelse i Storebæltstunnelerne.
Sund & Bælt og Slagelse Kommune har indgået en aftale om dette beredskab.
Broberedskabet
Broberedskabet er en integreret del af tunnelberedskabet.
Ved uheld på Østbroen (højbroen) ankommer dette beredskab ved alle meldinger om uheld til 112.
Broberedskabet består af følgende indsatsenheder:
- Indsatsleder
- Brosprøjte
- Støttekøretøj med skiltetrailer
- Miljøkøretøj
Afhængig af uheldets karakter bliver der også afsendt politi, ambulance og enheder fra Sund & Bælt.
Formålet med Broberedskabet er, foruden det som er fastlagt i Beredskabsloven, at etablere et sikkert arbejdssted for for politi og Sund & Bælt og genetablere hel/delvis drift af trafikken efter anvisning fra politiet.
MIRG - Den maritime indsatsgruppe
MIRG er et specialberedskab, der er uddannet og udrustet til at slukke brande på større skibe til søs. I Danmark er MIRG-beredskabet delt mellem Østjyllands Brandvæsen og Slagelse Brand og Redning, som er de eneste to beredskaber i Danmark som håndterer disse type indsatser.
Her bliver brandfolk indsat enten via. helikopter eller båd.
MIRG-beredskabet består af en gruppe særligt uddannede brandfolk fra følgende grupper i Slagelse Brand og Redning:
- Brandfolk fra St. Slagelse
- Indsatsledergruppen
- Pionervagtsfunktion
Alle personer i MIRG-beredskabet modtager særlig uddannelse og vedligeholdelse i de krævede kompetencer - herunder HOIST, HUET og STCW.